Jeg har nævnt det et par gange; at jeg, ud over bloggen her, ikke er at finde på de sociale medier. Hverken som privatperson eller med Living With Less kasketten.
Min facebook-konto lukkede jeg for lidt over to år siden. Jeg havde eksperimenteret med at være offline i forbindelse med ferier og opdagede i den forbindelse, at jeg på ingen måde savnede mediet. Faktisk føltes hele foretagendet komisk hver gang jeg vendte tilbage efter en længere pause: De konstante opdateringer om mere eller mindre ligegyldige ting. Min egen optagethed af at poste og spændingen når jeg ventede på facebookvennernes respons. Dopaminbelønningen når jeg fik den; den lille røde vanedannende firkant der fortalte mig, at jeg var blevet set.
Jeg blev dog hurtigt fanget ind igen; et par uger og så blev der scrollet og opdateret lige så ivrigt som før.
Det er lidt vildt, er det ikke? At der blot skal lidt distance til, og så ser man noget med helt andre briller. Og tilsvarende vildt at man alligevel bliver hooked igen i løbet af no time (læs evt. mere om hvorfor vi bliver afhængige af sociale medier her).
I august 2015 besluttede jeg, at det måtte få en ende. Jeg havde haft en dejlig sommer, hvor jeg stort set ikke havde været online. Og hvor jeg havde været gladere, mere nærværende end længe. Og haft langt større overskud. En del af mig havde lyst til at fortsætte stilen og gå offline i det daglige, men en anden del var ikke parat til så radikalt et valg. Så jeg valgte mellemvejen – slettede facebook og LinkedIn, droppede tanken om at få en instagramprofil. Og drog et lettelsens suk. Det føltes rigtigt i hver en celle i min krop, og jeg har ikke kigget mig tilbage siden.
P.S. Jeg bruger stadig (for) mange timer foran computerskærmen; den nød har jeg endnu til gode at knække*. Men mit farvel til de sociale medier har været et vigtigt skridt i den rigtige retning. Et andet vigtigt skridt er, at jeg har slettet browseren på min telefon, så jeg ikke kan gå på nettet den vej. Læs evt. om det her.
*Måske det var en idé at slå wifi fra i bestemte tidsrum lige som Maj My og hendes mand gør det. Det kræver dog, at min bedre halvdel er med på projektet.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •